torsdag den 23. august 2012

At være anderledes...

Nu hvor jeg har været i USA i 16 dage, boet i St. Louis i 13 dage og gået i skole i 9 dage er jeg omsider landet og føler mig mere som "en af de andre". Eller det prøver jeg i hvert fald at være. Folk skal nok sørge for at minde mig om, at jeg har en anden accent eller ser anderledes ud. I dag skulle vi i journalism interviewe hinanden og bruge det til at skrive en profile, der skal afleveres på tirsdag. Jeg blev sat sammen med en af pigerne fra klassen, og ligeså snart jeg begynder at snakke, begynder hun at fnise. Jeg spørger selvfølgelig, hvad det er, hun griner af og så siger hun (rødmende): "Your accent is just so cute!" og hun blev ved med at fnise under resten af interviewet. Til sidst spurgte hun, om hun måtte give mig et kram, for hun synes simpelthen bare, at jeg var for "cute". Så de efterfølgende gange når jeg er gået forbi hende på gangen i dag, er hun forsvundet i det største smil. 
For nogle dage siden i American Literature beder læren mig om at læse op, hvad jeg har på mit papir. Så det gør jeg. Da jeg havde læst første linje udbryder (som i råber) en af drengene: "I love you, man! You sound like Harry Potter!" Det skabte selvfølgelig en masse latter, og det var helt umuligt ikke selv at grine af det. 
Derudover er der mit hår, der også er en del anderledes end hvad de er vant til. Drengene herovre lader bare deres hår vokse og gør intet ved det. De rør ikke en finger, så de venter bare til de har hår nedover øjnene, før de klipper det. Så mit hår får tit en kommentar med på vejen: "er det hår populært i Danmark?" eller "er der mange, der har sådan noget hår i Danmark?" Og når man så snakker om Danmark, så spørger de tit: "nå, er det så hovedstaden i Sverige?" Min journalism-lærer havde endda skrevet "Michael from Sweden" på tavlen. Når man snakker om, hvad hovedsproget i Danmark er, så spørger de tit: "hvilket sprog snakker i der? Tysk?". Så vi er ikke særlig kendte herovre. 

Men det er sjovt at prøve at være lidt anderledes, for selvom der er så mange forskellige typer på min High School, så er jeg stadig den, der skiller mig mest ud (selvfølgelig sammen med de andre udvekslingsstudenter og foreign students). 

I går havde jeg lidt ondt i mit bryst, og spurgte derfor min lærer om han vil skrive mig et pass (man skal have passes på skolen uanset, hvor man går hen! Selv hvis man bare skal på toilettet, skal man have et pass med sig), så jeg kunne gå til skolelægen. Det var også lidt, fordi at når muligheden var der, så kunne jeg jo ligeså godt blive tjekket. Da jeg så kommer ind, så får jeg virkelig et chok. Det er et lille minisygehus (eller en slags lægepraksis) på skolen. Der er fire lægerum med brikse, hvor jeg kunne se at to af dem var optaget af elever, nærmest som om de var indlagt på et hospital. Der er så en receptionist, der tjekker eleverne ind, og så sætter man sig ellers med de andre elever og venter til, at det bliver ens tur. Det var så underligt med den læge, for selvom det er en forholdsvis stor skole (1400 elever), så er det jo stadig vildt, at man har råd til at lave en lille lægepraksis til skolens elever (MIDT på skolen). Jeg tror virkelig, at det, at man har den mulighed for at gå til lægen hver gang - og uanset, hvornår på dagen - man har lyst til at blive tjekket skaber mange hypokondere...... ja, men en sjov oplevelse var det i hvert fald.
Så det er ikke kun mig, der er fremmede og anderledes over får menneskerne her. Alt er også anderledes for mig. Maden kommer i større portioner, og det gør menneskerne også. Både i fysisk, men også mental forstand. Folk fylder bare rigtige meget her ved at råbe op og ned ad gangen eller tale hele tiden. Ligeså snart, der er stille, så er det som om, at folk synes det er pinlig tavshed. Hvad der ellers er anderledes er deres sans for humor. De synes ironi er sjovt, men det er ikke på den måde, at du kan fortælle en joke i sarkasme, du er nødt til at gøre den der ""-ting med fingrene, som jeg i starten synes var så plat. Det ødelægger ligesom ironien ved, at man SKAL pointere det. Så jeg kommer sandsynligvis hjem med dårlig (eller dårligere.....) humor.
Hvad jeg til gengæld elsker er, at alle er så forskellige herovre. Min journalism-lærer spurgte, hvad folks ynglings musikgenre var. Og folk svarer country, rock, pop, indie rock, jazz, klassisk musik, dubstep/techno og meget, meget mere. Folk går til sportsgrene som bordtennis, cross country, badminton, tennis, fodbold, amerikansk fodbold, basketball, volleyball, hockey, fægtning, svømning osv. Og intet af det er mærkeligt eller barnligt at være interesseret i. På skolen er der clubs for unge republikanere, unge demokrater, humor, film, skrivning, amnesty international, kristne, tyskere, udenlandske elever, skak, kunst, animation på computere, miljø, homoseksuelle, filosoffere, musikere, videospil, udendørs aktiviteter og sikkert dobbelt så meget som jeg ikke har nævnt. Folk er meget anderledes herovre, og der er klart mere forståelse for, at alle ikke er ens. Stereotypen om at der er klikker herovre, tror jeg er meget rigtig, men det er ikke sådan, at du på grund af dit tøj eller dine interesser er frastødt og derfor ikke kan blive en del af en klikke. Jeg tror alle med en fed og spændende personlighed kan få venner herovre. 

Men for to dage siden var der slåskamp i frikvarteret mellem to drenge, og den ene af drengene blev faktisk anholdt og ført ind i en politibil med håndjern på, så selvom de er åbne for at alle er forskellige osv., så tror jeg nogle gange, at der er noget mobning, nogle misforståelser og nogle modstridende klikker.

I dag har der været omkring 38 grader, men nu er det endelig kølet lidt ned (33-34, så stadig VARMT), så jeg vil tage ud at løbe lidt for, at jeg er træt nok til at kunne gå i seng kl 21 i aften. Så det var alt fra mig! :)

2 kommentarer:

  1. Ej hvor ville jeg gerne være en flue på vægen ind imellem på din High School.
    Hvor er det vildt så anderledes alting er i USA i forhold til i Danmark. Både på godt og ondt.
    Hvorfor har du egentlig ikke fået din egen klumme i en eller anden dansk avis? Din Blog er simpelthen så underholdende at læse og jeg glæder mig hver gang jeg ser at der er et nyt indlæg, til at læse videre om hvad du har oplevet, ofte med et højt grin eller "Nååååå..."
    Hyg dig nu min ven. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!
      Altså, hvis du får en aftale op at køre med Politiken om, at jeg kan få min egen klumme, så siger jeg ikke nej ;-)
      Du må også ha' det godt! :)

      Slet