fredag den 31. august 2012

Tornado giver regn, regn skaber liv

Missouri ligger i midt-øst af USA og fungerer - sammen med Kentucky og Virginia - nærmest som et bælte, der adskiller syd og nord. Derfor er Missouri også en af de mest blandede starter i forhold til demokrater og republikanere, fordi folk både fra syd og nord har bosat sig i staten. Men også vejret er forskelligt fra år til år, om det er nordlige eller sydlige temperaturer. Det her år har budt på sydlige temperaturer og tørke i månedsvis: de har haft over 40°C hver dag. Efter jeg er kommet herovre er temperaturen faldet en smule og er nu nede på cirka 33-35°C, men stadig har det været meget tørt. Dog fik vi noget regn sidste weekend, men det var egentlig også alt. Indtil i dag! For nede syd på er der nemlig lige nu en tornado, der (heldigvis) ikke rammer Missouri, men den giver derimod en masse regn over hele weekenden. Så det regner nærmest uafbrudt, hvilket er ret godt, for naturen herovre er fuldstændig tørret ud. Og det ligner, at der er nogle, der har nedtrampet Merryls bed, fordi alting er visnet.



I kan se mit regnfulde og (i dag) lidt kedelige "room with a view" på det her billede... der er ikke meget lyst til tennis i den her weekend

Men selvom tennis ikke er på tale, så har jeg stadig været ude af døren hele dagen. Merryl, Richard og jeg kørte kl. 10.30 ind til en butik i Webster, som er til leje. Her blev vi selvfølgelig vist rundt af udlejeren, der var meget interesseret i mig og mit udvekslingsår. Da jeg fortalte ham, at jeg snakkede tysk, ringede han straks til sin søn - der havde tysk, da han gik i high school - og vil have mig til at snakke med ham... af den grund at vi begge snakkede tysk, formoder jeg... Nå, men hvor jeg kom fra var, at vi kiggede på den her forretning, som Merryl overvejer at leje til at sælge sin kunst, sin ost, sin bog samt sælge materiale til at lave oste og derudover vil hun så bruge kælderen til at undervise i cheesemaking. Jeg ved endnu ikke 100%, hvad hun beslutter sig for at gøre, men hun er ikke langt fra at kaste sig ud i projektet.



På de her to billeder kan I se forretningen, vi kiggede på


Efter at vi var færdige i butikken, så Merryl og jeg hele gaden an og endte så med at spise hos hendes måske-kommende nabo. Det var en super lækker mexicansk restaurant.


Efterfølgende kørte vi ud i en kæmpe skrammelbutik, hvor de sælger alt lige fra blinkende "Open"-skilte til Hello Kitty figurer. Så snart jeg gik ind ad døren - til den her kæmpe hal - begyndte en melodi at spille, der virkelig mindede mig om min barndom eftersom at det her robotmusik er det samme, der var til de gamle Pokémon-spil til Gameboy. I hvert fald gik det snart op for mig, at det ikke var et kært møde, for hvor end jeg gik hen i butikken, blev jeg fanget af en scanner, der fik de her små alarmer til at spille. På grund af størrelsen af den gigantiske hal var ejerne nødt til at have alarmer overalt, så de vidste om og hvor der var nogle i butikken. Merryl kiggede på små minikomfurer til hendes cheesemaking classes, og jeg vidste godt på forhånd, at det ville tage en times tid, så jeg gav mig i kast med at følge rækken af hylder, der førte mig ned til en mørk ende af forretningen. De eneste kunder de havde i forretningen var Merryl og jeg, så jeg var helt alene i den her ende, hvor det var så mørkt, at det lige så godt kunne have været nat, så jeg blev nødt til at bruge min mobiltelefon til at lyse mig vej. Hylderne var nok tre meter høje, så jeg blev omfavnet af isolation og klaustrofobi, men alligvel kunne jeg se, at der for enden var et endnu mørkere lokale, som jeg havde en underlig lyst til at udforske. Så lige for at opdaterer jer, så er jeg altså langt fra Merryl, Hello Kitty og alarmer og står altså overfor et sort, sort rum, som jeg ved hjælp af min mobiltelefons display kan konkludere er propfyldt med endnu flere ting (ikke overraskende selvfølgelig). I baggrunden kan jeg ikke længere høre stemmer, det eneste jeg kan hører er alarmernes evige hylden. Men med ét hører jeg en lyd af en stol, der skraber i mod et gulv! Fordi det eneste, der er omkring mig er hylder, tænker jeg jo, at det kun kan komme fra det mørke rum, som jeg stod overfor. Jeg får et kæmpe chok, og løber langs med hylderne hen til, hvor Merryl og ekspedienten er, i mens jeg hele tiden kigger mig tilbage over skulderen. 
På vej hjem i bilen fortæller Merryl mig, at hun altid har syntes, at den mørke del af forretningen minder om en scene fra en thriller, hvor der skal til at ske et mord. Jeg er enig!

For lige at komme tilbage til noget jordnært info, så tog vi efterfølgende hen til en russisk delikatesse i Webster, hvor vi købte laks og salami. Laks er ikke særligt almindeligt at spise herovre, så du er nødt til at tage i en af specialforretningerne, hvis du vil have noget ordentligt. Manden, der ejer butikken har nogle russiske plakater til at hænge bag disken som Merryl og jeg flere gange har tænkt over hvad betød. I dag spurgte vi den russiske ejer, men hans engelsk er lidt vanskeligt at forstå, så vi fik ikke helt fat i meningen bag dem alle



Første plakat - øverst, længst til venstre - handler om en russisk kvinde, der siger nej tak til slankekur! Plakat nummer to er fra den kolde krig (det er de andre sandsynligvis også), og var en kampagne, støttet af staten, om at man ikke skulle snakke for højt, for der var amerikanske spioner overalt. Tredje plakat handler om at sige nej tak til alkohol. De tre sidste forstod jeg ikke, men det handlede ikke kun om, at hans accent var svær at forstå. Det handlede også om den kulturelle og humoristiske forskel. Men uden tvivl er jeg helt vildt med de her plakater :)

Efter at have handlet ind tog vi sidst på dagen hen og besøgte Merryls mor, Sharon, og så var den dag også gået. 
Så på trods af regn har jeg været i gang stort set hele dagen. Skolen har lukket i dag og mandag, så det er bare om at nyde den forlængede weekend, selvom regnen tvinger os til at være indenfor det meste af tiden! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar