tirsdag den 25. september 2012

Regn, blæst, torden og lyn

I morges vågnede jeg op for første gang i nogle dage uden at fryse, hvilket var ret skønt. Der har været dejlige temperaturer på cirka 27 grader i dag, men det fik Merryl til at tænke, at der måtte være noget i vente, for de seneste par dage har der kun været 21-22 grader. Klokken fem begyndte det at storme helt vanvittigt, og der gik ikke lang tid før store, mørke skyer lagde sig over himlen, og så begyndte det ellers at tordne og lyne. Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, at det var aften. Det eneste der i et splitsekund ville lyse himlen op var de mange lyn, der hele tiden opstod. Da blæsten fik huset til at knage på en ubehagelig måde, vil Merryl have os ned i kælderen for at søge i ly i tilfælde af tornado, men heldigvis stilnede det af rimelig hurtigt igen, så vi nåede ikke at slå lejr, før vi gik op

Udsigten fra min terrasse klokken seks

4 kommentarer:

  1. Gav det så en fridag til Mikkel? ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Mikkel

    Klukler her ved skrivebordet! Sikke skriverier og kostelige billeder.

    Drager til Ærø i morgen for at spille golf. Johan har i dag for første gang været vikar på Skejby Sygehus. Om en uge flyver han til Ghana. Eva skridter fronten af i Mejlgade. Else ordner sygedagpengesager. Onkel her har rimelig travlt.

    Har hørt en del Coldplay efter koncerten i København. Og en liveoptagelse med Leonard Cohen har også gjort lykke. Band of Horses lyder som en fuser. Er spændt på at høre Nikolajs vurdering.

    Alt godt - og hils din værtsfamilie

    Kh. Lars

    Kh. Lars

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lars

      Ja, det var lidt af en omgang, må man sige. Gruer for det samme her i aften. Det er ret så gråt!

      Lyder sjovt med golfen! :) Så kan vejret da ikke være regn-, storm-, og lynfuldt i Danmark.
      Hvor er det spændende med Johan. Håber han får det fantastisk godt!

      Har du hørt Band of Horses albummet i gennem? Hvis ikke du har og du ikke har interesse i at købe det, så kan du evt. lave en Spotify-account, hvor du kan høre alt musik gratis! :) Har hørt lidt at Band of Horses' nye album og jeg er ikke "blown away". De kan deres kram, og det er professionelt, men det gør det ikke nødvendigvis til en vinder.

      Hils omkring dig! :)

      Kh Mikkel

      Slet