onsdag den 31. oktober 2012

Halloween

Som mange nok ved er Halloween en stor begivenhed i USA. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det her med at gøre folk bange, se uhyggelige film og spise dårlig slik er en så stor succes, men det er det - hvert år! Så det var sjovt at opleve, selvom jeg ikke har været rundt og sagt "Trick 'r Treat" i hele nabolaget, hvilket kunne være sjovt, men min alder forhindrede det, da ingen andre gør det efter alderen 13 år.
Så jeg tog hjem fra skole, sov i tre timer og var derefter den venlige (udhvilede, haha!) nabo, som rakte slik ud til alle dem, der kom og fortalte dårlige jokes ved vores dør. En pige kom og sagde: "What did the black angel say to the white angel?" og vi sagde selvfølgelig, at det kunne vi ikke lige regne ud, så hun sagde: "We cannot be friends... AT ALL!" Så der var alternativer til jokes, hvis du ønskede at tage sociale aspekter op til en diskussion, haha! 
Dernæst spiste jeg pizza og så en Frankenstein film fra 1931 (hvilket i øvrigt er den første jeg nogensinde har set!). Jeg har vedhæftet nogle sjove billeder fra i går, fra da vi udhullede græskarer.

Mit græskar uden tænder. MEGET smilende og ikke særlig uhyggeligt...

Jeg valgte selvfølgelig det mest akavede græskar...

Mig med et græskar fjæs ;)

Min værtsmor laver sugemallen. Ret uhyggeligt, men det er vel også det Halloween handler om ;)

lørdag den 27. oktober 2012

Lørdagssnak

I dag har jeg været i det danske hjørne med snak med mor, far, Fie og Malthe. Merryl har haft en cheesemaking class og Richard og David var ikke hjemme, så det var med at finde noget at lave, og fordi jeg hverken orkede at komme i tøjet eller børste tænder (ja, det er lidt småulækkert), valgte jeg, at Skype måtte være den bedst sociale måde uden at være i fysisk kontakt med et andet menneske. 

Chokolade chips, Chinese Ginger Candy, banan, æbler, bolle med honning og resterne af Galle & Jessen pålægchokoladen var hvad jeg fyldte mig med, i mens jeg sad foran computeren med den konstante tanke om at komme i gang med lektierne... det skete selvfølgelig ikke!

Udsigten fra min terasse. Taget man kan se er garagen og gedestalden. Det lille blå hus er hønsehuset!
 
Mig med Merryls paryk (der virkelig får mig til at ligne hende en del) og min træpibe ;-) Snakker på Skype med Malthe

Mit "colour picture" jeg malede på et lille lyserødt notepapir

Og mens jeg snakkede med Malthe lavede jeg et terapibillede til ham tegnet i min lektiebog, der siger "Hjemve Nej Tak"
Det er (selvfølgelig) mig, der er helten, der holder den farvestrålende paraply over hovedet, og Malthe til højre, der siger nej til hjemve! Nu håber jeg bare ikke, at jeg får nogle lektier for i denne uge, for der er skisme ikke mere plads i bogen, haha


torsdag den 25. oktober 2012

Homecoming i vente!

Jeg følte lige for at skrive lidt om, hvad der sker på min skole, for der er en masse sjov i vente.
Den 3. november skal jeg til Friendship Dance, som er en årlig tradition, hvor Webster Groves High School (WGHS) og Kirkwood High School (KHS) mødes til en fest af en art. Normaltvis kaldes det homecoming/homecomingdance, som er et arrangement der holdes når den sidste football game er spillet, men Webster og Kirkwood har valgt at dele det op. The Friendship Dance skulle eftersignende være meget formelt, - hvor der desuden er valgt en Friendship king and queen fra hver skole - så jeg skal helt sikkert ud at købe nyt tøj. To uger efter dansen er der "creative spirit"-week - også kendt som homecoming-week - der er ugen op til football holdets sidste kamp i denne sæson, altid spillet i mod rivalen (men også dansemakkeren) Kirkwood. Denne kampdag er også kaldt turkey day, som er dagen før Thanksgiving. 
Netop lige nu skriver jeg i min journalism class en turkey day feature omkring The Friendship Dance og dets historie, der rækker helt tilbage til 1940. Så selvom turkey day/homecoming og homecomingweek/"creative spirit"-week er i en anden uge end The Friendship Dance, så er det hele stadig forbundet - bare med nogle dages mellemrum. Jeg ved ikke om det giver mening.

Skolen går med en masse tests og en del lektier, men samtidig en masse sjov. Alle glæder sig til den næste tids mange skoleaktiviteter, og der bliver datet for sindsygt nu hvor alle vil have en at gå til The Friendship Dance med. Mange tager slet ikke med, hvis ikke de har en date, men hørte en dag en pige sige: "Ja, jeg gider sgu ikke slæbe rundt med en fyr hele aftenen. Hvis jeg går alene, kan jeg jo bare ringe efter min mor, når jeg vil hjem." Og det kan man jo ikke benægte. 

Tong tog et billede af Greta og jeg med en ret fed iPhone-app. Billedet er taget i cafeteriet i dag, hvor vi nød skønne 28 grader! Da jeg kom hjem fra skole klokken fire, var der kun 16 grader, så det skifter lynhurtigt!


mandag den 22. oktober 2012

Roadtrip, Cardinals og smuk natur

Jeg har igen haft for travlt med at opdatere løbende, så nu giver jeg en kæmpe opsamling på sidste uges forløb!

Mandag-torsdag stod primært blot på skole og lekter. Især onsdag og torsdag var nogle lange, lange dage, hvor jeg savnede Mira, Malthe, mor og far, alle mine søskende, mormor, og mine venner i DK. Følelsen af at savne kommer ikke ved, at jeg har hjemve, mere af at jeg laver nogle ting herovre, som bare er kedelige. F.eks. når jeg bruger timevis på at lave en lektie, der for nogle af de amerikanske elever kun tager en halv time, så slår det mig lige ud og giver mig lysten til at tage hjem og tilbringe et par dage i dejlige, nemme Danmark og så hoppe på flyveren tilbage til St. Louis igen. For har på ingen måde lyst til at være andre steder end her, men bare fem minutter i det gamle, når det her bliver for ordinært... det vil sgu ikke være helt tosset!
St. Louis Cardinals har i gennem den seneste uge spillet 6 playoffs i mod San Francisco Giants. Hver hold har vundet tre kampe, så det betyder at kampen i aften bliver den afgørende, der får betydning for hvilket af de to hold, der går videre til The World Series! Så jeg ved, at det ikke bliver i aften jeg skal læse op til min psykologi test, haha.

Jeg ser lidt "noller" ud, haha! Men her er jeg klar til Cardinals kamp med det rette sæt tøj og en fantastisk frisurer... man er vel amerikaner... 

Fredag var jeg på Starbucks med Greta, hvor vi snakkede om savn til venner og familie. Det hjælper virkelig at snakke med en i nøjagtig samme situation. Efter Starbucks gik vi hjem til Pauls mor og far og spiste aftensmad og ventede til Paul og Beltran kom hjem fra deres football game. Flere kom til, og vi havde en rigtig hyggelig aften, der virkelig hjalp på at få tankerne på andre baner!


Greta og jeg i ESL. Som det kan ses, er jeg blevet meget amerikansk med min nye dobbelthage!

Lørdag morgen var jeg med Greta og en litauisk klub inde og se en dokumentar i biografen, der hedder "The Other Dream Team". Det er en film om Sovjetunionens magt over Litauen indtil 1991 og om at verdensmesterskabet i basketball i '92 ikke så meget handlede om (for Litauen) at vinde en medalje, men mere om at kæmpe for at blive en velkendt nation igen. Spændende film og interessant historie!

Om eftermiddagen tog Merryl og jeg på et roadtrip til Alton, Illinois, for at se den smukke natur. Planen var at vi ville cykle omkring, men i stedet kørte vi rundt i Merryls Suburban, så vi kunne se så meget som muligt. Naturen er så smuk med dets røde, orange og gule blade og Mississippi-floden er altid et fantastisk syn. 

Om aftenen var jeg med Paul og Greta inde og se et skuespil på Maplewood High School med en litauisk udvekslingsstudent - som er en ven af Greta - i en af rollerne. Det var super sjovt, og jeg synes også det var meget fedt at se en anden skole. 
Efter skuespillet tog vi hjem til Paul og var i et par timer, inden det var hjem og i seng!

Såååå smukt!





En slags frugt som man ikke kunne spise. Vi hyrede dem i mod træerne, for at komme af med alle vredesudbrud vi nogensinde havde haft! Det var mange grin værd ;)










Søndag tog jeg med min værtsfamilie ud til et arrangement ude i en skov. Der var sat forskellige boder op med både det ene og det andet, så jeg vil selvfølgelig finde mig det mest underlige... hvilket var en hjemmelavet træpibe! ;) 



mandag den 15. oktober 2012

Forlænget weekend

Dagene er gået rigtig hurtigt, fordi der hele tiden sker så meget. Mit liv herovre har udviklet sig til noget vidunderligt, hvor jeg ikke har lyst til at tænke på at allerede 20% af tiden herovre er gået, uden at jeg har sat ordentligt pris på det. Så det gør jeg i gennem bloggen: nu sætter jeg lige en lille time af til at gennemgå dagene med et stort smil på læben! 

Onsdag var en halv dag. Det betyder, at vi havde class 1, 2, 3 og 7 (ESL, journalism, team sport og psychology). Dagen var nem at komme i gennem og bagefter tog jeg med Greta og Destini til Emo's (pizzasted i Webster), McDonalds og Starbucks, hvor vi mødtes med en dreng fra min skole, der hedder Tong. Efterfølgende tog vi hjem til Greta og læste op til den kommende dags historietest, hvor jeg virkelig ønskede at gøre mit bedste. Min historielærer gav nemlig Greta og jeg et RRISE-card, der er en hyldest, der gives til elever, der viser Respect, Responsibility, Involvement, Safety og Education. Han var meget imponeret over vores deltagelse i undervisningen og over vores perfektion, når det kom til afleveringer og tests. Så jeg havde ikke lyst til at få en dårlig karakter, når nu han satte så meget pris på vores engagement.

Torsdag var en almindelig skoledag, men alle var i rigtig godt humør, fordi det var ugens sidste dag. Fredag var nemlig en fridag. 
Testen gik super fint, så der var ingen problemer der, og jeg kunne fejre en vellykket test ved, om aftenen, at tage hjem til Paul.

Fredag stod på æbleplukning hos Eckert's - denne gang med Marissa og David. Merryl og jeg plukkede fem store indkøbsposer fyldt med æbler, i mens de to andre kun plukkede 10 æbler hver... fascinationen over æbler er nok bare ikke lige stor hos alle ;)
Efterfølgende var vi ude at spise på den bedste, italienske restaurant. Mmh, det var lækkert! Da jeg kom hjem snakkede jeg med min bror Nikolaj og mine forældre. Det er første gang, i over en måned jeg har snakket med dem.. som tiden dog flyver! Om aftenen tog jeg til football game. Der var en super fed steming og støtte til forskning i brystkræft, så alle havde noget lyserødt på - selv spillerne! Efter kampen tog jeg - igen - hjem til Paul sammen med Beltran, Michael, Greta og Anais, hvor vi så Cardinals spille en vigtig baseball kamp, som de selvfølgelig vandt!

Lørdag var en arbejdsdag. Merryl har jo sine cheesemakingclasses, og hun behøver altså en del hjælp. Jeg stod op 6.33 for at sætte alt hendes udstyr op, hvorefter jeg tog hjem, i mens hun underviste sine elever. Der snakkede jeg med min søster Fie, som jeg ikke har snakket med i over seks uger!! Alt for lang tid i mellem, men der sker jo en del både for hende og jeg, og tidsforskellen kan være en del problematisk sommetider. Klokken to var jeg på Starbucks med Greta, inden jeg tog op til Merryls cheesemakingclass for at rydde op. Der var jeg fra klokken tre til klokken syv, så det var lidt af et slid. Da jeg kom hjem tog jeg ned til Paul, hvor hans mor afslørede at hans mormor vil lave mig et tæppe, men det er vist en hemmelighed, haha! De er lidt gode ved mig, nu hvor vi nærmer os december, fordi mine værtsforældre ikke fejrer jul. Så jeg ligger et billede på min blog af mit tæppe, når/hvis jeg får et!

Søndag var lidt af en dovnedag. Pauls mor mente, at jeg med alt det slid fortjente at sove lidt længere end normalt, så det gjorde jeg... til 9.45, hvilket er det seneste jeg endnu har sovet til. Om aftenen så jeg baseball i ført min kasket og min trøje og St. Louis Cardinals vandt 6-4 over San Francisco Giants! Forrygende kamp :)


Greta, Destini og jeg, der egentlig skulle læse op til historie...

Mig i markerne

Merryl



Til venstre står jeg mutters alene, og til højre står Marissa og David ;)




Det lækre italienske mad! Mums, det var godt!


Greta og jeg til football

Anais, Greta og Bret

Anais og jeg

De lyserøde armbånd er købt for $3 ved kampen. I stedet for at bære skolens orange og sorte farver, var der en del, der bar lyserød for at støtte forskning i brystkræft. WGHS's football team havde lyserøde fodboldstrømper på

Fisen og jeg på Skype! :) 

tirsdag den 9. oktober 2012

Open Wide

Associeret med mit tidligere indlæg - der kom en del ind på det her med at begås i en anden kultur med forskellige typer mennesker som har et helt andet sæt af værdier og holdninger, end hvad vi er vant til - vil jeg skrive lidt om netop det her med at give sig 100%. For det er, hvad jeg gør - hver dag! Nogle gange er det nok med et smil til at virke interessesant og andre gange kræver det snak og grin, før man kan få et 'hej' på gangen, men så er det også det hele værd. Man benytter sit glade jeg og gør det til sit permanente, og så er det ellers om at sælge sig selv. Det har ikke været så svært for mig at danne  tætte venskaber, men det handler også om, at jeg hele tiden har gjort, hvad jeg kunne for at tilpasse mig. Og så har jeg selvfølgelig også en fantastisk værtsfamilie, der fra start af gav mig lysten til at være her. 
Men jeg tror også meget, at det her med at være udvekslingsstudent handler om at dannes til et menneske med - vel nok - bredere indsigt og en bedre tilpasningsevne. Og hvis det betyder, at jeg er tvunget til at se uden om nogle principper, vil jeg gøre det, så længe jeg er tilfreds med, hvad jeg gør, hvad jeg siger, og hvordan jeg agerer. Så det handler måske ikke om at følge et stålfast principsæt, men i stedet lade sig inspirere af andres holdninger og værdier og måske forandres i takt med, at du inspirerer dem, så længe at man selvfølgelig fortsat er tro i mod sig selv. Så man bliver nødt til at komme ud over stepperne og ikke tænke, at det ikke er som derhjemme, men i stedet acceptere at tingene er som de nu en gang er, og mindes om, at der altså også er en god side, hver gang man ser en dårlig. Et dumt kliche siger noget i retning med, at man skal prøve at få det bedste ud af det, hvad end det nu en gang er. Men der er vel en grad af sandhed over det, selvom jeg nu godt gad se definitionen af 'det bedste'. Det må vi snakke om en anden gang. Nu vil jeg lytte til denne her fantastiske sang 'Open Wide', der netop handler om at være åben over for verdenen og aldrig sige nej, men fortsat ikke miste sig selv og "let go to anyone". Og alle, der kender mig har sikkert allerede på fornemmelsen, at det er en Tina Dickow-sang, og der er ingen løgn i det. Jeg har fundet en god live version af sangen, jeg lige i indlæggets anledning vil dele med jer! 
Ha' det godt allesammen! 

mandag den 8. oktober 2012

Ugen der gik... stærkt!

Hverdagsfølelsen er omsider faldet over mig, der består af skole, lektier, lidt familie og en masse venner. En lettelse at tænke på hvor hurtigt man vænner sig, og hvor nemt det - i min situation - har været at tilpasse sig et helt nyt og anderledes liv på den anden side af kloden. Men det gør også at bloggen i den seneste uge blev en smule glemt, så nu giver jeg lige en lille undskyldning og en masse updates!

To måneders "jubilæum" kunne jeg i går fejre. Det har været to udfordrende, spændende, sjove og fantastiske måneder, hvor jeg har dannet et nært forhold til min værtsfamilie, og fået venner med SÅ forskellige personligheder. Jeg tager alt ind og er ikke kræsen eller sippet, men prøver at være 10 x mere åben og udadvendt end jeg normalt er. Så jeg har fået venner fra alle grupper på skolen. Så det er smilet og snakken værd, når jeg nu ikke længere har så god tid til at skrive på min blog, fordi jeg er så travl med mine venner. Jeg er på 24 timer i døgnet og sover max. 6 timer, men jeg ved, hvor vigtigt det er for mig at få det hele med (det er generelt, sådan jeg har det), og denne oplevelse er her nu, så hvorfor ikke udleve den 100%?

Søndag den 30. september:
Jeg fik mit første karakterblad, der for hvert A man får giver en donut hos en donutmaker i St. Louis. Jeg fik tre A'er, så det er vel rigeligt med donuts for en dag ;)
Om eftermiddagen tog Merryl og jeg ud og plukkede æbler på et sted kaldet Eckert's. Vi plukkede to poser æbler, som vi nu spiser i stor stil. 
Om aftenen havde vi gæster - de samme mennesker som vi fejrede Rosh Hashanah med - hvor vi spiste ude i en Sukkot, som er et telt med åbent tag, hvor man i stedet for taget har lagt grene og buske på tværs. Det var en rigtig hyggeligt aften, så vil ønske jeg havde nogle billeder fra aftenen, men det har jeg desværre ikke.

Mandag-fredag
Ugen gik med en masse lektier, hvilket jeg er blevet mere strukturet og fokuseret på nu, for det går jo ikke, at jeg får alt for dårlige karakterer. Torsdag kom min værtssøster Sarah hjem. Det har været dejligt at tilbringe noget mere tid sammen med hende!

Fredag:
Fredag aften havde Merryl og Richard inviteret gæster. Gæsterne synes, at jeg havde et ret komisk navn, og de kunne på ingen måde udtale det. Normalvis går jeg under enten det engelske Michael eller Mike, men i min værtsfamilie kalder de mig ved mit "rigtige" navn, så det gjorde gæsterne selvfølgelig også. Men det gik ikke helt så godt, haha!
Efter aftensmad tog jeg over til Paul, der ikke havde nogen kamp at spille denne fredagaften, så vi så - sammen med nogle andre fra min skole - filmen Battleship. Anbefaler den ikke...

Lørdag: 
Denne aften kørte jeg med flere fra min skole ud til et område i St. Louis kaldet The Loop. Det er et sted med adskillige barer, kaffebarer, musik, pladeshops og andet, men denne aften var ikke helt så stemningsfuld, som jeg havde regnet med. Ved ikke om det altid er lidt dødt, men de snakker bare meget om det, så havde bare forventet mere liv. Liv eller ej, det var en hyggelig aften! ;)

Søndag den 7. oktober:
Denne dag var den ultimative og kedelige lektiedag. Der blev dog også tid til andet, da jeg omsider løsrev mig og tog ud og spiste - sammen med Merryl, Richard og Sarah - på den kaffebar, hvor min værtsbror Joseph arbejder. Efterfølgende tog vi ud til den botaniske have, hvor forskellige boder var sat op på et stort marked. Jeg købte Gooey Butter Cake, der er St. Louis' officielle kage. Herefter hjem og lave flere lektier indtil klokken 20.30, hvor jeg spillede spil med familien! Det betød lektier til sent ud på aftenen (00.30!!). Heldigvis kunne jeg nyde dansk slik og sjove og gode breve fra Danmark, eftersom at jeg denne dag modtog hele to pakker! Altid så dejligt :)

Mandag:
Det var en træt morgen, og jeg var virkelig sløv. Jeg kom da også for sent til min første klasse, hvilket er anden gang nu. Næste gang jeg kommer for sent til den klasse, får jeg formentligt eftersidning... men det skal man da også prøve!
Anyway, jeg kom altså til skole, hvor jeg i anden time havde team sport, hvor vi i dag skulle spille indendørs fodbold (som vi kender det). Og jeg er virkelig overrasket over, at jeg var den klart bedste af alle. Men en succes var det da på en træt mandag. Efter skole skulle jeg fremlægge om Danmark i den internationale klub, som jeg er medlem af. Det gik super godt, og alle virkede interesserede i at høre, hvad jeg havde at sige. Så den foregående dags hårde arbejde var mere end vellykket! :)

Tidlig morgen...

Sweateren er kommet på! Det er skisme koldt om morgenen! torsdag var der 28 grader, fredag var der 16 grader og lørdag var der 6 grader! Det falder virkelig drastisk, og temperaturen ser ikke ud til at nå op på 28 grader igen.
Her står David og jeg med dette semesters første månedskarakter, der gerne skulle opleve en del fremskridt, haha! Men lektier har bare ikke været min hovedaktivitet, og det bliver det nok heller ikke. Mit så således ud:
ESL: A
Journalism: B
 Team Sport: A
 American History: A
 German: B
 American Literature: B
 Psychology: D
Æbleplukning med Merryl i St. Louis. Rigtig hyggeligt! 
Mig med markerne i baggrunden. Og helt ude kan man se St. Louis' skyskrabere. Hvis man kigger godt efter, kan man se The Arch

På vejen hjem fra æbleplukning blev der lige tid til at tage et par billeder, da vi holdte i kø på motorvejen. The Arch, der er St. Louis' største turistattraktion toner sig op i forgrunden. Har endnu ikke været oppe i den, men vil gerne snart!


Saba, fra min ESL-class, og jeg

Min værtsmor og jeg klar til at lave mine lektier. Hun synes, det er som at komme tilbage til High School igen med alt det, hun er nødt til at gå i gennem for, at vi kan færdiggøre mine lektier ;)

Pakker fra DK. Pakke 1: Blue Jeans, Salte Fisk, Skolekridt (er spist), Heksehyl (er spist), Stimorol tyggegummi, et brev og en Paul McCartney CD (fantastisk ide med CD'en!). Pakke 2: Salt Bomber, Super Piratos, Livet tur-retur (DVD) og et lang og detaljeret brev, som jeg glæder mig til at læse helt færdigt! :) Mange tak, rare mennesker - det varmer sgu!