tirsdag den 9. oktober 2012

Open Wide

Associeret med mit tidligere indlæg - der kom en del ind på det her med at begås i en anden kultur med forskellige typer mennesker som har et helt andet sæt af værdier og holdninger, end hvad vi er vant til - vil jeg skrive lidt om netop det her med at give sig 100%. For det er, hvad jeg gør - hver dag! Nogle gange er det nok med et smil til at virke interessesant og andre gange kræver det snak og grin, før man kan få et 'hej' på gangen, men så er det også det hele værd. Man benytter sit glade jeg og gør det til sit permanente, og så er det ellers om at sælge sig selv. Det har ikke været så svært for mig at danne  tætte venskaber, men det handler også om, at jeg hele tiden har gjort, hvad jeg kunne for at tilpasse mig. Og så har jeg selvfølgelig også en fantastisk værtsfamilie, der fra start af gav mig lysten til at være her. 
Men jeg tror også meget, at det her med at være udvekslingsstudent handler om at dannes til et menneske med - vel nok - bredere indsigt og en bedre tilpasningsevne. Og hvis det betyder, at jeg er tvunget til at se uden om nogle principper, vil jeg gøre det, så længe jeg er tilfreds med, hvad jeg gør, hvad jeg siger, og hvordan jeg agerer. Så det handler måske ikke om at følge et stålfast principsæt, men i stedet lade sig inspirere af andres holdninger og værdier og måske forandres i takt med, at du inspirerer dem, så længe at man selvfølgelig fortsat er tro i mod sig selv. Så man bliver nødt til at komme ud over stepperne og ikke tænke, at det ikke er som derhjemme, men i stedet acceptere at tingene er som de nu en gang er, og mindes om, at der altså også er en god side, hver gang man ser en dårlig. Et dumt kliche siger noget i retning med, at man skal prøve at få det bedste ud af det, hvad end det nu en gang er. Men der er vel en grad af sandhed over det, selvom jeg nu godt gad se definitionen af 'det bedste'. Det må vi snakke om en anden gang. Nu vil jeg lytte til denne her fantastiske sang 'Open Wide', der netop handler om at være åben over for verdenen og aldrig sige nej, men fortsat ikke miste sig selv og "let go to anyone". Og alle, der kender mig har sikkert allerede på fornemmelsen, at det er en Tina Dickow-sang, og der er ingen løgn i det. Jeg har fundet en god live version af sangen, jeg lige i indlæggets anledning vil dele med jer! 
Ha' det godt allesammen! 

6 kommentarer:

  1. Wow! Hvordan kan du skrive SÅ godt?! Du beskriver det at være udvekslingsstudent fuldstændigt perfekt, og der er ikke et komma, der er sat forkert. Det må jeg sige! Meget, meget velovervejet!

    Nå, så heller ikke mere ros fra mig ;-)

    Ps. god sang (hov, lidt mere ros) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange, mange tak. Jeg tænkte rigtig meget over det, da jeg gik hjem fra skole, og netop lyttede til Open Wide: hvad kræver det at være udvekslingsstudent? Hvad skal man levere, men hvad kan man samtidig forvente?

      Ps. Ja, helt fantastisk musiksmag vi har os - hvis man må have lov at sige det selv ;-)

      Slet
  2. Svar
    1. Den der vover mister fodfæste for en tid. Den, der intet vover, mister sig selv. (citat: søren Kierkegaard)
      Du har altid været god til at danne nye venskaber og haft lysten til at lære nyt. Det drager du nytte af nu. Du har en evne til at tilpasse dig og det er skide godt, bare du ikke mister dig selv og dine værdier. Det er en balancegang, men det lyder nu til at du har fint styr på det :-)
      Godt indlæg Mikkel:-)

      Slet
    2. Ja, det er sandt! Men tusind tak :)

      Slet