mandag den 22. oktober 2012

Roadtrip, Cardinals og smuk natur

Jeg har igen haft for travlt med at opdatere løbende, så nu giver jeg en kæmpe opsamling på sidste uges forløb!

Mandag-torsdag stod primært blot på skole og lekter. Især onsdag og torsdag var nogle lange, lange dage, hvor jeg savnede Mira, Malthe, mor og far, alle mine søskende, mormor, og mine venner i DK. Følelsen af at savne kommer ikke ved, at jeg har hjemve, mere af at jeg laver nogle ting herovre, som bare er kedelige. F.eks. når jeg bruger timevis på at lave en lektie, der for nogle af de amerikanske elever kun tager en halv time, så slår det mig lige ud og giver mig lysten til at tage hjem og tilbringe et par dage i dejlige, nemme Danmark og så hoppe på flyveren tilbage til St. Louis igen. For har på ingen måde lyst til at være andre steder end her, men bare fem minutter i det gamle, når det her bliver for ordinært... det vil sgu ikke være helt tosset!
St. Louis Cardinals har i gennem den seneste uge spillet 6 playoffs i mod San Francisco Giants. Hver hold har vundet tre kampe, så det betyder at kampen i aften bliver den afgørende, der får betydning for hvilket af de to hold, der går videre til The World Series! Så jeg ved, at det ikke bliver i aften jeg skal læse op til min psykologi test, haha.

Jeg ser lidt "noller" ud, haha! Men her er jeg klar til Cardinals kamp med det rette sæt tøj og en fantastisk frisurer... man er vel amerikaner... 

Fredag var jeg på Starbucks med Greta, hvor vi snakkede om savn til venner og familie. Det hjælper virkelig at snakke med en i nøjagtig samme situation. Efter Starbucks gik vi hjem til Pauls mor og far og spiste aftensmad og ventede til Paul og Beltran kom hjem fra deres football game. Flere kom til, og vi havde en rigtig hyggelig aften, der virkelig hjalp på at få tankerne på andre baner!


Greta og jeg i ESL. Som det kan ses, er jeg blevet meget amerikansk med min nye dobbelthage!

Lørdag morgen var jeg med Greta og en litauisk klub inde og se en dokumentar i biografen, der hedder "The Other Dream Team". Det er en film om Sovjetunionens magt over Litauen indtil 1991 og om at verdensmesterskabet i basketball i '92 ikke så meget handlede om (for Litauen) at vinde en medalje, men mere om at kæmpe for at blive en velkendt nation igen. Spændende film og interessant historie!

Om eftermiddagen tog Merryl og jeg på et roadtrip til Alton, Illinois, for at se den smukke natur. Planen var at vi ville cykle omkring, men i stedet kørte vi rundt i Merryls Suburban, så vi kunne se så meget som muligt. Naturen er så smuk med dets røde, orange og gule blade og Mississippi-floden er altid et fantastisk syn. 

Om aftenen var jeg med Paul og Greta inde og se et skuespil på Maplewood High School med en litauisk udvekslingsstudent - som er en ven af Greta - i en af rollerne. Det var super sjovt, og jeg synes også det var meget fedt at se en anden skole. 
Efter skuespillet tog vi hjem til Paul og var i et par timer, inden det var hjem og i seng!

Såååå smukt!





En slags frugt som man ikke kunne spise. Vi hyrede dem i mod træerne, for at komme af med alle vredesudbrud vi nogensinde havde haft! Det var mange grin værd ;)










Søndag tog jeg med min værtsfamilie ud til et arrangement ude i en skov. Der var sat forskellige boder op med både det ene og det andet, så jeg vil selvfølgelig finde mig det mest underlige... hvilket var en hjemmelavet træpibe! ;) 



2 kommentarer: