mandag den 25. februar 2013

Seattle baby!

-->
En gang i ny og næ får jeg de her interesser, som jeg rigtig gerne vil til bunds i. I tidens løb har det været skøre interesser i f.eks. Kina og Beijing, russisk historie, landegrænser, Engelsk politik og meget, meget mere. Denne gang var det en ”besættelse” i byen Seattle. Nævnte det blot for min værtsmor én gang og dagen efter havde hun bestilt fire billetter (til hende, min værtsfar, min værtsbror og jeg) til den 14. februar.  Så der var ikke meget at sige og gøre udover at hoppe på et fly og krydse nationen. Og det gjorde vi så.

Vi ankom til Seattle om torsdagen, og min første positive forundring opstod, da jeg opdagede at byen er grøn som bare pokker. Regnvejrsbæltet, der ligger tæt ved Seattle, bringer regn stort set hver dag, og det gør selvfølgelig at det er grønt hele året rundt. Sne er ikke det største problem i Seattle, men hvis du opfatter regn som værende et stort problem så flyt IKKE til Seattle! Min anden grønne forundring kom ved at se et forrygende skraldespandssystem. Jeg troede aldrig, at jeg skulle ende op med at blive inspireret af USA, når det kommer til løsninger på miljøproblemer. Men jeg blev overrasket. Hver gang Seattle har én skraldespand til ”regulært” skrald har de to andre skraldespande til henholdsvis kompost og genbrug. Det var fantastisk at se folk stoppe op i gaderne og bruge tid, i mellem at spise fastfood og gå på arbejde, på at sortere engangskopper fra Starbucks og rester fra et Happy Meal og finde dets plads i skraldespand et, to eller tre. Personligt mener jeg at vi burde gøre skrald til omdrejningspunktet i vores liv. Seriøst, hvorfor ikke? Hvorhenne i verdenshistorien blev at køre til arbejde i vores egen smarte Volvo vigtigere end at stoppe op og gøre så stor en forskel som at sortere vores egne kaffekrus i stedet for at forvente at andre gør det? At stoppe op et halvt minut på vej til vores Volvo er alt vi skylder naturen, hinanden og ikke mindst os selv. Lad os nu vise hvad vi dur til—skal vi?

En forbløffelse, en forundring, en forbavselse var hvad der bragte mig til at elske en by så hurtigt som på femten minutter (en køretur fra lufthavnen til vores bed & breakfast var alt hvad det tog). Vi havde lejet et hus tæt ved en smuk sø hvor der—til forskel fra trætte, borgerlige Webster Groves (undskyld!)—er mennesker ude og vise interesse i at være aktive, sociale og grønne. Smukt, skønt og skandinavisk (vil ikke have nævnt noget om Skandinavien, men det er sgu for vigtigt et punkt, så jeg beklager for at være sådan et hjemmebarn, men det ligger nok lidt i os alle).

Dagene forlod os hurtigt, men vi nød tingene langsomt og tog alt det friske havluft og liberalisme til os i mens vi oplevede så meget som vi kunne nå. Heriblandt besøgte vi the Space Needle, købte souvenirs ved the Public Market Center, spiste eksotiske steder, udforskede University of Washington, så solnedgangen og horisonten over Stillehavet, nød naturen og bjergene omkring byen, oplevede Seattles natteliv, spiste hos Larsen’s bakery, besøgte the Asian Museum, sejlede rundt i Seattle havn på en en-times-cruise og meget, MEGET andet. Hver enkel oplevelse sætter jeg stor pris på nu er en del af mig.

Komisk er det dog hvordan jeg snakker om skraldespandsideen, om at stoppe op to sekunder i løbet af sin dag og sortere sit skrald, men i mens jeg kigger ud over Stillehavet tænker jeg over, hvornår det næste hav skal udforskes, og hvilket det i så fald skal være. Mennesket har nok bare altid næsen i næste opgave, og vi glemmer at nyde, at nuet er nu og her—klar til at leves! Ja, det var alt for det her nu. Skriver snart (tror jeg da).                     
    
      - Mikkel

P.S. Under hér er der billeder fra turen med beskrivelser om nogle af turistattraktionerne vi besøgte.

The Space Needle om aftenen. Det var sjovt at se så meget liv fra et punkt så langt fra, hvor det hele sker. De to billeder af mig og min familie er taget nede, hvor du købte souvenirs. Dér købte jeg en bog om the Space Needle og et ølglas

Byen omkring the Public Market Center, der er dette marked, hvor du kan købe alverdens kreativiteter som folk har gået at arbejdet på. Jeg købte en kniv snittet af nogle indianerer, der havde lært at gøre det på rigtigvis. Eftersignende var de også inspireret af danske flintsten så de havde været på museumer i København for at finder inspiration. Hér købte jeg også tre fotografier

Seattle, set fra the Space Needle, om dagen. Kaotisk og ufattelig fedt!

Billeder af Stillehavet samt solnedgangen. Giver dig en virkelig ferieagtig og afslappet fornemmelse i kroppen

The Asian Museum

Vores en-times-cruise i havnen. Sjovt at se byen fra et andet perspektiv end fra the Space Needle. Selvfølgelig gråt og overskyet som det jo helst skal være i Seattle. På en skyfri og solrig dag kan du dog se bjerge, osv., hvilket vi fik et lille glimt af. Så smukt!


Skandinavisk bager i Seattle hvor de havde både (tørt) rugbrød, kajkager, Københavnere, birkes, dagmartærter, og en masse andet. Som I kan se, ser det jo meget dansk ud med den kringel med kronen på.
 

tirsdag den 19. februar 2013

Geder, goder og glæder!


Ja, det blev så en måned igen. Fandens også! Tør ikke at love at skrive oftere, for jeg har noget med at bryde det løfte, så lad os nu bare sige, at vi ser hvad der sker, ikke?

I gennem den sidste tid er meget sket, og nu hvor solen trænger i gennem de grå skyer, og vi—forhåbentligt—kan byde foråret velkomment meget snart, byder jeg de (ufatteligt vigtige) fire-fem læsere velkommen til MIT lille, amerikanske univers, der snakker geder, goder og en ganske masse andre glæder.

Jeg har aldrig været en dyreven. At tage i zoologisk har aldrig sagt mig en disse, og jeg husker faktisk at have sagt noget i stil med, at jeg hader ALLE dyr (med én undtagelse: hunde!). Ikke desto mindre er det endnu et punkt, hvorpå jeg har ændret mig i de sidste seks måneder. Nu elsker jeg simpelthen bare dyr. Så længe de er søde, uden vinger, sover om natten og ånder om dagen, så kan de alle være min ven. Selvfølgelig er det min værtsfamilie jeg kan takke for at gøre min tidligere ligegyldighed over for dyr til skamme. Hér er der både en hund og en kat, samt høns og geder.

Sidste-sidste weekend var jeg i gang med at rydde op efter en lille komsammen, jeg havde holdt aftenen før med et par venner, da jeg pludselig hører et skrig! Første gang reagerer jeg ikke, da jeg tænker at det blot er nabobørnene på trampolinen, der kører den amerikanske stil. Men da jeg anden gang hører dette skrig, beslutter jeg mig for at gå ud at tjekke efter. Og jeg havde ret i mine (bange) anelser. En af vores geder havde lige født en baby-ged. Jeg kan ikke tale mig fri fra, at jeg panikkede fuldstændig helt og aldeles, eftersom at mor-geden havde besluttede sig for at føde foran engangen til vores ministald. Eftersom min værtsmor på forhånd havde pointeret, at jeg var nødt til at vaske blod og slim væk fra ansigt og næse på baby-geden—det er så de ikke inhalerer det igen og ja... dør—var jeg rimelig hurtig til at løbe omkring stalden, i mens jeg omfavnede både håndklæder og plastikhandsker. Halvulækkert var det selvfølgeligt, men kan sige at det ikke tog lang tid, før jeg havde vænnet mig til lugtene, atmosfæren og synet der mødte mig. Snart var handsken af igen og jeg rørte denne søde, lille alien med mine egne, bare næver. Og nej, jeg er på ingen måde sart, så dette var blot et spørgsmål om at vænne sig til situationen (og fortælle dig selv at det er ”alright”), hvilket når panikken rammer og spørgsmålet om at handle hurtigt lander, kan gå noget så stærkt—vel fordi der ikke er meget andet at gøre eller tænke på.

Gederne er der billeder af længere nede i dette indlæg. Selvfølgelig af baby-ged Benjamin. For resten er han opkaldt efter Benjamin Franklin. Eller nej, det er ikke korrekt. Han er navngivet Benjamin, fordi jeg bare synes, at det passede godt. Og så besluttede jeg mig for, at han var opkaldt efter Franklin senere. Så han er vel ikke rigtig opkaldt efter Franklin? Vi kalder ham bare Benny.

Goderne jeg nævner består i alle de hverdagsagtige, ordinære, almindelige, normale, halvkedelige, spændende og ualmindeligt sjove episoder jeg oplever hver dag. Dem vil jeg komme nærmere ind på senere (tilføjer nogle billeder om liv og glæde i et senere indlæg). Derudover har jeg været på en forrygende ferie i Seattle, som jeg skriver et indlæg om inden for de næste par dage.

Savner mor, far, søskende, mormor, alt andet familie, Mira, Malthe og alle de andre venner og væsener i DK, men jeg nyder samtidig de sidste måneder rigtig, rigtig meget. Håber også I har det godt!










Havde to venner på besøg et par dage efter. De var MEGET interesseret i at se geden så hva' fanden... her er vi så!

Mor-ged og mig!