torsdag den 28. marts 2013

Spring break, kaos og fisketur

Nå, det er tid til at skrive på min blog igen. Og denne gang har jeg både godt og skidt, så lad os begynde med skidtet, så vi har det ad vejen.

Desværre står det sådan til, at jeg har haft nogle konflikter med min værtsfamilie, hvilket desværre påvirker mit ophold, og for det til at føles som noget værre rod. Ikke kun på grund af konflikten, men også fordi der er meget lidt hjælp at hente fra de voksne herovre. Dermed er jeg nødt til at stå på egne ben, for alt hvad der før var lovet er nu hverken gjort eller husket. Denne konflikt gjorde også, at jeg ikke tog med min familie til Chicago, men boede hos en ven i weekenden i stedet.

Og hér kommer jeg så til det gode! For denne ven, Paul, og hans forældre har inviteret mig på weekend-fisketur!! Vi tager af sted i morgen tidlig (fredag) klokken ni, og jeg kommer ikke hjem før søndag. Personligt, glæder jeg mig vanvittigt til at komme væk fra ALT i St. Louis, men også til at lære at fiske. Jeg skriver, når jeg kommer hjem.

Tanker herfra
 
Et billede jeg tog af en motorvej på en solrig dag i min spring break. Du kan se The Arch i venstre side

Dagen efter skiftede vejret fra 17 grader til 1-2 minusgrader og sne lagde sig så over flere del af midtvesten

Min ven Greta og jeg
North Forest Avenue. På vej hjem fra en afslappende weekend hos Paul

1 kommentar:

  1. Håber der snart kommer lidt ro på kaosset, så du kan få lov at nyde din sidste tid i USA :)
    Må man kopiere et af dine billeder, eller er der copyright på dem? ;)
    Håber du får en dejlig weekend med Poul og hans familie og samtidig får lidt luft til tankerne.
    Knus Mai Britt.

    SvarSlet