i'm bloggin' it


Jeg troede faktisk aldrig, at jeg skulle have en blog eller være en såkaldt "blogger", for jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle skrive. Da jeg besluttede mig for at rejse til USA, lavede jeg for sjov en blog og lagde nogle billeder ud en gang i ny og næ - bare for at øve mig inden jeg skulle afsted. Men jeg kunne aldrig finde på noget at skrive, så der gik bare lang tid i mellem hvert indlæg, og det blev bare lidt sådan noget kikset, ikke-vigtigt, egocentreret gøgl. Men nu hvor jeg er afsted, kan jeg lige pludselig godt se meningen i at poste billeder og skrive længere indlæg om, hvordan jeg har det, hvad jeg går og laver, hvad jeg savner, hvad jeg tænker osv.
Så hvad bloggen handler om kan forklares med ét ord: mig! Men hvad andre kan få ud af det, tror jeg afhænger af, hvem man er. Familie, venner, bekendte og interesserede kan få deres nysgerrighed stillet og få et indblik i, hvad jeg render og laver. Og for dem, der selv overvejer et år som udvekslingsstudent kan måske (måske ikke...) blive inspireret til at rejse. Bloggen ligger tilgængelig for alle, så der er ikke nogen, der er holdt uden for, og alle er velkommne til at skrive en kommentar til et af mine indlæg. Men hvis du har nogle spørgsmål til mig omkring, hvad end det må være, så har jeg også lavet en fane, der hedder "Kontakt mig", hvor du kan finde min mail-adresse, og det er altid tilladt at skrive et spørgsmål til mig. Så hvis du er en af dem, der selv overvejer at rejse, eller du "bare" er et almindeligt, interesseret menneske, kan du endelig bare skrive løs!